fredag den 30. april 2010

Martin Foldgast muligvis set i Ølsted igen

Fra Facebook gruppen der leder efter Martin Foldgast, i går kl. 20:38:

Brian Haagen Hansen UPDATE: Vi har lige været i Ølsted. Der er en kvinde, der kort efter kl. 17.00 har set en mand komme gående overfor Brugsen: Manden så ud til at kunne være 40 år, over 180 cm, almindelig af bygning, forslået/sår under venstre øje, han var iført en mørk hættetrøje (hætten over håret) og havde kommunefarvet hår. Har gik med en cykel, havde en Kvickly-plastikpose og rodede måske med en mobiltelefon. Hun mener, at det vel kunne være Martin.

Vi skal finde og tale med den person (svarende til signalementet: såret, den mørke trøje med hætte), som tilsyneladende har opholdt sig i Ølsted med mellemrum i de seneste dage.

Vedr. en mulig dobbeltgænger: Vi har i dag mødt en lokal fyr fra Ølsted, der godt kan minde om Martin på signalement. Han hedder selvfølgelig også Martin. Samme højde, halvlangt hår, markerede kindben og fyldige læber. Han har selvfølgelig også et sår under det ene øje. Og han lide at cykle. Bemærk at han oftest er iført knælange shorts, og det er ikke ham, som blev observeret i dag.


Derefter meddeler Rolf Bjørn:

Gruppen har siden i morges kl. 06 overvåget omkring 30 strategiske steder i området uden resultat. Aktionen er afblæst og vi vil gerne sige 1000 tak til alle, der har deltaget.

I samråd med familie og venner vil eftersøgningen af Martin nu blive indstillet.

Vi vil gerne bede alle om IKKE at poste mere på denne væg [i Facebook] og i debatten af hensyn til familien, der ønsker ro om sagen. Har man vigtige informationer om Martin bedes man kontakte politiet. Derefter er man velkommen til at kontakte os. Benyt de mobilnumre, der fremgår af boksen til venstre. Skulle der dukke nyt op omkring Martin vil alle medlemmer modtage en mail fra styregruppen.

onsdag den 28. april 2010

Martin Foldgast set ved Netto i Ølsted

Martin Foldgast, som politiet og andre har forsøgt at finde, blev i formiddags set af Kenneth Svendsen, rode i nogle tøjcontainere ved Netto i Ølsted, læs mere hos Danmarks Radio, BT eller Frederiksborg Amts Avis. Hans adfærd tyder på at han ikke har lyst til at blive fundet.

mandag den 26. april 2010

Fast busdrift udfases måske 2012

Halsnæs kommune overvejer at udfase almindelig busdrift til fordel for Movia Flextrafik, efter 2012. Dette skift er allerede foretaget på store dele af Sjælland. Læs mere i Frederiksborg Amts Avis.

lørdag den 24. april 2010

Kommunen orienterer om det nye affaldssystem

Enkelte steder er det nye system ikke gået helt smertefrit, men kommunen prøver at afhjælpe. Læs mere på kommunens hjemmeside.

torsdag den 22. april 2010

Pressemeddelelse fra 3F

3F har tilsendt os nedenstående pressemeddelelse:

Byggefagene har gjort det igen - overenskomst på plads

Den faglige aktion Hovedgaden 8 Ølsted er slut.

Onsdag den 21. april 2010 blev der indgået overenskomst mellem Træ-industri og Byg (TIB) og de to polske firmaer Mariusz Rogulski og Mac entreprise.
Overenskomsten indebærer en mindsteløn på 129,- pr. time, firmaet skal indbetale de overenskomstmæssige tillæg til TIBs feriekasse for de polske ansatte.
De ansatte skal følge den almindelige overenskomst på området, og forbundet har krav på dokumentation i form af lønsedler mv. der viser overenskomsten bliver overholdt.

Konflikten blev effektiv fordi stilladsfolk, elektrikere og andre nedlagde arbejdet ligesom tømmerhandleren og andre stoppede leverancer til byggeriet

Byggefagene i Nordsjælland har med løbende demonstrationer, fra mandag den 19.april 2010 kl. 6.30, med røde faner gjort konflikten synlig og effektiv.

Byggeriet er en ombygning af et enfamiliehus bygherren er Estate invest Frederiksværk, bygherren var medarrangør af mødet og deltog i forhandlingerne.

Byggefagene i Nordsjælland, som repræsenterer alle fag der arbejder i byggeriet, Kræver fair play det vil sige, udenlandske firmaer skal have overholde danske overenskomster, og betale moms og skat.

Stop social dumping – Samme løn for samme arbejde!

Presseansvarlig for Byggefagene i Nordsjælland.

Claus Mehlsen

tirsdag den 20. april 2010

SuperBrugsen i krise

Frederiksværk Ugeblad skriver på side 5, at SuperBrugsen har tabt ca. halvdelen af ejenkapitalen i finanskriseåret 2009, og derfor har været nødt til at reducere medarbejderantallet. Der kigges på forskellige løsninger for at sikre butikkens fremtidige drift, dog bemærkes det, at budgettet for 2010 indtil videre holder.

PostDanmark omlægger postruterne

PostDanmark omlægger postruterne i Ølsted - det betyder nye tidspunkter for aflevering af post, og muligvis lidt problemer i begyndelsen. Se i øvrigt annoncen i Frederiksværk Ugeblad.

lørdag den 17. april 2010

Færdselsuheld i krydset Ubberupvej/amtsvejen

Uheldet skete i forgårs aftes lidt før kl. 18. Politiet rapporterer: Part 1, ukendt bil, kørte frem for ubetinget vigepligt, hvorfor part 2, personbil ført af en 21 årig kvinde fra Frederiksværk, måtte undvige for at undgå påkørsel, hvorved hun påkørte part 3, personbil ført af en 64 årig kvinde fra Ølsted, der holdt stille for ubetinget vigepligt. Ingen personskade.

torsdag den 15. april 2010

1 mio. kr. til trafiksikring i Ølsted

Byrådet har iflg. referat fra sidste byrådsmøde den 12. april vedtaget at afsætte 1 mio. kr. til trafikanlæg i Ølsted. Her er citater fra referatet:

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at
1. der meddeles en anlægsbevilling på 3.895.000 kr. finansieret af det på investeringsoversigten for 2010 afsatte rådighedsbeløb til trafiksanering,
2. der udarbejdes detailprojekter for de i sagsfremstillingen oplistede projekter,
3. detailprojekterne forelægges Udvalget for Miljø og Teknik til godkendelse inden de udbydes,
4. administrationen bemyndiges til at reducere i projekterne, hvis tilbuddene bliver højere end bevillingen, og
5. at der i forbindelse med budgetlægningen til afledt drift indarbejdes 215.000 kr. i budget 2011 og fremover.

Der er flere projekter, og det første projekt er Ølsted:

Ølsted by, udmøntning af dele af trafikplan fra 2008: 1.000.000 kr. (projekt 1)

Sagsfremstilling:

I 2008 blev der på baggrund af et afholdt borgermøde vedrørende trafikken i Ølsted afsat 750.000 kr. til at realisere dele af den trafiksikkerhedsplan, som en borgergruppe fra Ølsted, også i 2008, udarbejdede sammen med kommunen. Blandt indkomne borgerønsker figurerer Ølsted ligeledes, med fokus på Byvej, Gydebakken, Hovedgaden og Ølstedvej. Der blev udarbejdet en plan, men arbejdet blev ikke igangsat, grundet økonomiske besparelser i kommunen i 2008 og 2009. Trafikplanen er vedlagt sagen. Der foreslås afsat 1 mio. kr. af trafiksikkerhedspuljen til at færdiggøre borgergruppens arbejde og efterfølgende udføre trafiksikkerhedsanlæg i Ølsted.

(det er så denne sagsfremstilling der er blevet godkendt af byrådet)

Høring, dialog og formidling:

I Ølsted er der dannet en trafikgruppe, der deltager i dialogen. Det vurderes i forbindelse med detailprojekteringen af de enkelte projekter i hvilket omfang, der skal informeres eller specifikt inddrages borgere ved udarbejdelsen af projekterne. Administrationen vil i samarbejde med kommunikationsfirmaet Tankegang foretage information eller inddragelse af borgere.

Der er desuden taget hensyn til, at der i fremtidige driftsbudgetter skal afsættes penge til vedligeholdelse af de nye anlæg. Hvis du gerne vil være med i trafikgruppen, så send en mail.

onsdag den 14. april 2010

Solcenteret til salg

Solcenteret i Ølsted er sat til salg, læs mere side 44 i Frederiksværk Ugeblad.

Afhenting af storskrald

Halsnæs Kommune henter storskrald i foråret 2010 i uge 21 fra tirsdag den 25. maj 2010 fra Ølsted. Bestilling af afhentning af storskrald skal ske på telefon 4488 8602 senest fredag den 14. maj 2010. Der må højst afleveres 10 enheder og kun i klare sække, det’ er klart!! Læs mere på www.halsnaes.dk

Indbrud i jagthytte på H.J.Henriksensvej

Frederiksværk Ugeblad skriver at der har været indbrud i en jagthytte på H.J.Henriksensvej. Læs mere på side 20 her.

mandag den 12. april 2010

Blokade mod byggeri på Hovedgaden

Her til morgen var der etableret blokade mod Hovedgaden 8. Ifølge de fremmødte skete det fordi huset er ved at blive ombygget med hjælp fra underbetalt arbejdskraft.

torsdag den 8. april 2010

onsdag den 7. april 2010

Tog til Hillerød erstattes af busser i weekenden

På grund af etablering af omkørselsvej ved Gørløse spærres der for togkørsel mellem Hillerød og Gørløse hele weekenden, så der er busdrift både 10. april og 11. april.

Cykelklubben er 30 men vil gerne være flere

Frederiksborg Amts Avis har skrevet en artikel om Ølsted Cykelklub.

Sommermarked i Ølstedhallen den 9. maj

Så er det tid til
Kræmmermarked i Ølstedhallen.
Søndag d. 9. maj kl. 10-15.
Kom og gør gode handler i de 44 stader

32 stader ER AFSAT,
så hvis du vil være kræmmer for en dag, så skynd dig

Ring/SMS for evt. ledige stader på tlf.: 2423 0065 eller
send en mail: info@oelsted.dk

Yderligere info ”Klik her”

fredag den 2. april 2010