mandag den 30. november 2009

Nøglebundt med bilnøgle fundet

I forbindelse med Julemarkedet i Ølstedhallen er der blevet fundet et nøglebundt med en bilnøgle. Hvis det er dine, så ring til Jan 2423 0065.

torsdag den 26. november 2009

Værelser udlejes

To værelser udlejes i Ølsted - se mere i annoncen på ølsted.dk.

Husk Julemarkedet på søndag

Så er det på søndag, at der er Julemarked i hallen, med gaveideer, dekorationer, juleting, smykker, tøj osv., samt bar, uddeling af guldregn, og Juletræstænding bagefter. Se mere i kalenderen.

Borgerforeningen mangler komfur til julemarkedet

BORGERFORENINGEN står og mangler et komfur/ovn for tilberedning af æbleskiver på Julemarkedet.

Har du et sådant, som du alligevel skal af med, så kontakt Jan på 24230065 eller info@oelsted.dk.

lørdag den 21. november 2009

Vossevang Kro får nye forpagtere og bliver restaureret

Frederiksværk Ugeblad skriver, at Vossevang Kro er midlertidigt lukket, da den renoveres til når de nye forpagtere tager over. Læs mere på side 14 her.

Juleture til Lübeck fra Ølsted

Sims Turistbiler arrangerer juleture til Lübeck, med afgang fra Ølsted Kro kl. 6 om morgenen og ankomst tilbage på Ølsted Kro kl. 21:15. Pris: 245,- kr. Læs mere på Sims Turistbiler's hjemmeside.

tirsdag den 10. november 2009

mandag den 9. november 2009

Ølsted ligger ikke i et rotteområde

By- og landskabstyrelsen har udarbejdet en ny rapport om rotteproblematikken i Danmark, og den viser at der hverken er problemer med resistens, eller et særligt stort omfang af rottebekæmpelse her i området. De største problemer er i Midtjylland, Fyn og på Sydsjælland.

Tyveri af dyr gummibåd

Gummibåd til en halv million kroner blev natten til lørdag stjålet. Politiet efterlyser vidner der har set traileren af mærket Nada Aqua med registreringsnummer NY 56 31 blive kørt fra Ølsted. Læs mere i artiklen i Frederiksborg Amts Avis.

lørdag den 7. november 2009

Hærværk lukker skaterhallen

Pga. graffiti-hærværk er skaterhallen blevet lukket indtil videre. Læs mere på olliestedet.dk.

tirsdag den 3. november 2009

Valg til ældreråd

Den 10. november kl. 14 kan man i sundhedsafsnittet ved Ølsted hallen høre kandidaterne til ældrerådet. Fra Ølsted stiller Mogens Lehd Pedersen op. Læs mere i Frederiksværk Ugeblad.

søndag den 1. november 2009

YouSee har fået nyt netværksnummer

Hvis du er en af dem, der har mistet størstedelen af de digitale TV-kanaler her til morgen, så skyldes det sandsynligvis at det gamle "netværksnummer" for Ølsted er nedlagt, og du skal nu bruge et nyt.

YouSee har lavet en meget uspecifik driftsinfo om det - I praksis skal du gøre det, at du skal gå ind i Abonnements-opsætningen på din digital modtager, og indlægge netværksnummeret/netværksID 00150 ind. Herefter henter modtageren de nye TV-kanaler og det hele skulle virke igen. Se yderligere oplysninger her på YouSee's kundeservice-side om netværksnumre.