lørdag den 28. juni 2008

fredag den 27. juni 2008

Google leverer flest besøgende

Her er listen over de mest læste artikler på Ølsted-info.dk, gennem det seneste år:

1) Loppemarked i Store Lyngby

2) Duedyssegård er nu en patriciervilla

3) Kræmmermarked ved Arresøhus

4) Kort over ølsted

5) Ølsted Julemarked

Bortset fra forsiden er den mest sete side dog menuen fra Ølsted Pizzeria.

Google leverer langt de fleste henvisninger, derefter kommer ølsted.dk, duedyssegaard.dk, japansk-selvforsvar.dk og så eniro.dk.

Der findes ingen statistik over, hvor mange der læser ølsted-info's artikler vha. bloglæser programmer.

lørdag den 21. juni 2008

Kongernes Nordsjælland - inkl. Ølsted?

I løbet af efteråret skal de nordsjællandske kommuner nå til enighed om afgrænsningen af arealet for nationalparken Kongernes Nordsjælland. Det skal bl.a. afgøres, hvor tæt det kommer til at ligge på Ølsted by. Læs mere i Frederiksborg Amts Avis.

torsdag den 19. juni 2008

Referat fra trafikmødet

Undertegnede var med til trafikmødet på rådhuset i dag. Målet med mødet var at sammensætte en arbejdsgruppe, som bedst muligt repræsenterer Ølsted, som så afholder en række møder med kommunen om trafikforbedringer. Ideen er at få en længerevarende proces omkring trafikforbedringer, sådan at midlerne bliver brugt bedst muligt i henhold til Ølsted beboernes egne ønsker.

Arbejdsgruppen kom til at indeholde både folk fra trafikgruppen i Ølsted, fra grundejerforeninger, fra Trekløveret samt fra Daginstitutionen Gydebakken.

Der blev gjort opmærksom på, at hvis nogen mener at de bør være med, så skal de henvende sig til vejingeniør Steen Jannik Nielsen på rådhuset for at blive inviteret til næste møde.

Til mødet blev der givet en opsummering af trafiksituationen i og omkring Ølsted mht. afhjælpning af de problemer der er, samt en lille oversigt over hvilke muligheder der er for at forbedre trafiksituationen fremover. Der er afsat et beløb til trafikforbedringer i kommunen i år, men ikke nok til f.eks. sti fra Kregme Syd til skolen i Ølsted eller andre større anlægsarbejder.

Næste møde er aftalt til torsdag om en uge.

Sankt Hans i bakkerne - nu uden optog

I år bliver Skt. Hans i bakkerne uden optog - i stedet møder man op på selve bålpladsen kl. 19:30. Der kan købes lidt mad og drikke på bålpladsen. Per Perschke er båltaler. Arrangør: Folkedanserforeningen.

650 nye arbejdspladser i Frederiksværk

Elektrostålværket udvider og skal i løbet af de næste 3 år ansætte 650 nye medarbejdere, læs mere i Frederiksborg Amts Avis.

tirsdag den 17. juni 2008

Opfordring fra trafikgruppen

Trafikgruppen opfordrer grundejerforeningerne i Ølsted til at møde op til trafikmøde. Per Perschke fra trafikgruppen har udsendt en mail til grundejerforeningerne i Ølsted, hvor han opfordrer til at der sendes repræsentanter til trafikmødet på rådhuset.

Trafiksaneringsmødet er arrangeret af kommunen

Det viser sig, at trafiksaneringsmødet er arrangeret af kommunen (!) - det har de bare glemt at informere om på deres oplysningssedler. Alle er som sagt velkommen til mødet.

mandag den 16. juni 2008

Offentligt møde om trafiksanering i Ølsted

Med udgangspunkt i en gammel trafiksaneringsplan for Ølsted, skal der udarbejdes en ny med henblik på at gennemføre konkrete trafiktiltag i Ølsted. Aktuelt holdes der et møde med den lokale trafikgruppe den 19. juni 2008 kl. 16:30 i Rådhuscaféen på rådhuset, Rådhuspladsen 1, Frederiksværk. Alle er velkomne til mødet.

Frederiksværk svømmehal lukker 16-22/6

Læs mere i Frederiksværk Ugeblad.

Tyveri fra Ingeborg spejderlejren

Læs mere i Frederikværk Ugeblad. Hvis din nabo har fået 'nye' stole og et svedent bord i haven, så giv politiet et tip.

fredag den 13. juni 2008

Pædagogstrejken slut for denne gang

KL og BUPL har indgået en aftale - læs mere diverse steder på nettet. Det betyder i praksis at lukninger af institutionerne er aflyst.

fredag den 6. juni 2008

Spejdergård nedbrændt i Ølsted

Der er tale om Ingeborg. Læs om stedet på FDF-spejdernes hjemmeside eller artiklen hos TV-2 Lorry.

Brand-fare i Ølsted?

Ølsted er ikke helt så hårdt ramt som visse steder på Lolland og i Jylland - men vi er oppe på tørkeindeks 9 ifølge DMI. Det betyder i praksis, at man bør følge beredskabsstyrelsens råd for at undgå brand i naturen. Ifølge DMI kommer regnen på mandag til Frederiksværk-området, men som Vejr2 antyder, så handler det i høj grad om sandsynligheder, så man skal nok ikke planlægge for meget efter det.