torsdag den 19. juni 2008

Referat fra trafikmødet

Undertegnede var med til trafikmødet på rådhuset i dag. Målet med mødet var at sammensætte en arbejdsgruppe, som bedst muligt repræsenterer Ølsted, som så afholder en række møder med kommunen om trafikforbedringer. Ideen er at få en længerevarende proces omkring trafikforbedringer, sådan at midlerne bliver brugt bedst muligt i henhold til Ølsted beboernes egne ønsker.

Arbejdsgruppen kom til at indeholde både folk fra trafikgruppen i Ølsted, fra grundejerforeninger, fra Trekløveret samt fra Daginstitutionen Gydebakken.

Der blev gjort opmærksom på, at hvis nogen mener at de bør være med, så skal de henvende sig til vejingeniør Steen Jannik Nielsen på rådhuset for at blive inviteret til næste møde.

Til mødet blev der givet en opsummering af trafiksituationen i og omkring Ølsted mht. afhjælpning af de problemer der er, samt en lille oversigt over hvilke muligheder der er for at forbedre trafiksituationen fremover. Der er afsat et beløb til trafikforbedringer i kommunen i år, men ikke nok til f.eks. sti fra Kregme Syd til skolen i Ølsted eller andre større anlægsarbejder.

Næste møde er aftalt til torsdag om en uge.