lørdag den 29. december 2007

Billeder fra SuperBrugsens 100 års jubilæumsfest



Billederne er fra ølsted.dk, men lagt ud på picasaweb for at gøre det nemmere at bladre i billederne, i henhold til instrukserne på ølsted.dk.

tirsdag den 18. december 2007

Rekordlav ledighed

Ledigheden i kommunen er nu nede på 2%, dvs. ca. 615 personer, hvilket giver arbejdsgiverne problemer. Læs mere i Frederiksborg Amts Avis.

mandag den 17. december 2007

Artikler om festen i lørdags

Frederiksborg Amts Avis har lavet to artikler om SuperBrugsens fødselsdagsfest i lørdags. Den ene om Leif Sommer, og den anden om selve festen.

onsdag den 12. december 2007

mandag den 10. december 2007

lørdag den 8. december 2007

Kalenderen er opdateret med kirkebladets oplysninger

Kalenderen er netop blevet opdateret med oplysningerne fra Kirkeblad nummer 6.

Gerningsmand fra Liseleje er pågrebet

Han har tidligere gjort området omkring Frederiksværk og Liseleje usikker, men er nu pågrebet, læs mere i Frederiksborg Amts Avis.

torsdag den 6. december 2007

lørdag den 1. december 2007

onsdag den 28. november 2007

Artikel om julemarkedet

Læs mere i Frederiksværk Ugeblad.

Artikel om julemærkemarchen

Frederiksværk Ugeblad har begået en artikel om julemærkemarchen her.

Knivoverfald i Ølsted

Ifølge Frederiksværk ugeblad var der mandag aften et umotiveret knivoverfald ved Ølsted station. Gerningsmanden beskrives som 20-25 år, ca. 185 cm høj, almindelig af bygning og med sort, tæt plysset hår og daggamle skægstubbe. Formentlig af anden etnisk herkomst end dansk. Han var iført en sort og rød dynejakke med et rundt Everlast mærke på venstre bryst, sorte cowboybukser og kondisko. Om halsen bar han en guldhalskæde med kors. Hændelsen optræder ikke i politiets døgnrapport eller i andre medier.

tirsdag den 27. november 2007

Julemarked i denne weekend

Så nærmer december sig, og traditionen tro er der Julemarked for alle dem, der gerne vil starte december med en god julestemning. Så hvis du mangler et eller andet til Jul, eller bare vil have nogle æbleskiver, så mød op. Julemarkedet foregår i Ølsted hallen den 2. december kl. 11:00-16:30. Se i kalenderen for mere information.

lørdag den 24. november 2007

Tip: Ring gratis til rejseplanen

Nu kan man ringe gratis til 80 33 18 18 for at høre, hvordan du kommer med det offentlige fra et sted til et andet. Læs mere her.

Godstog starter med at køre stål i januar

Fra januar kan vi igen regne med at se godstog transportere stål fra Dansteel igennem Ølsted. Læs mere i Frederiksborg Amts Avis og Transport Net News.

fredag den 23. november 2007

Sandsynligvis ikke rengøringsmidler i mælken

Borup mejeri oplyser, at de stadigvæk er ved at undersøge, hvad der præcist var galt med mælken, men at de p.t. tror at det er mest sandsynligt, at der ikke er tale om rengøringsmidler. De undersøger stadigvæk sagen for at finde årsagen, samtidigt med at de undlader at bruge mælk fra de landmænd, den fejlramte mælk kom fra.

Borup mejeri igen produktionsklar

Det vides stadigvæk ikke, hvad det er for stoffer, der har været i mælken, men mejeriet kan nu levere mælk uden forureningen. Arla mælk leveres nu fra et andet mejeri for at undgå forureningen. Eftersom at kilden ikke er fundet, er sundhedsfaren heller ikke afklaret. Læs mere på TV2 Lorry's hjemmeside.

Misja Rasmussen udstiller i Frederiksværk

Misja Rasmussen er fra Ølsted og arbejder i dag som professionel kunstner. Frederiksværk ugeblad har en artikel på side 2 i ugens blad om ham og hans udstilling i Frederiksværk.

torsdag den 22. november 2007

Muligvis sundhedsrisiko ved mælken fra Borup mejeri

Hvis man kigger lidt nærmere på nyhederne, så må Ritzau have udsendt to forskellige nyheder. Den første gik online på TV2 Lorry ca. 16:31, og sagde at der var rengøringsmiddel i mælken. Det var denne samme besked, der gik ind på Jyllands-Posten og Berlingske kort tid efter. TV2 Lorry sendte så en ny artikel ud her, som siger, at det formodentlig var rengøringsmiddel.

Det vigtige her er, at beskeden "mængderne er så små, at de ikke udgør nogen sundhedsrisiko" er fjernet fra den anden besked, ligesom at det ikke længere står klart, hvad det er for et kemikalie, der var i mælken.

Rengøringsmiddel i mælken i Ølsted

Hvis du også synes at din mælk har smagt underligt for nyligt, så er det ikke dit køleskab det er galt med - der var rengøringsmiddel i mælken fra Borup mejeri, både det som er solgt under Borup-navnet, og det som er solgt under navnet Arla Express. Læs Ritzau nyheden hos TV2 Lorry, Jyllands-Posten eller Berlingske så du kan få fjernet den dårlige mælk fra køleskabet.

onsdag den 21. november 2007

Julehygge for børn i SuperBrugsen

Børn kan komme og lave deres egen dekoration i SuperBrugsen i Ølsted den 30. november 15:00-17:00. Man skal tilmelde sig i blomsterafdelingen senest den 28. november, og det koster 50,- kr.

tirsdag den 20. november 2007

lørdag den 17. november 2007

Besøgsstatistik

Der har været nogle forespørgsler om besøgsstatistik for ølsted-info.dk, så det kommer her, baseret på de sidste 14 dage.

Antal unikke besøgende på websiden, ekskl. søgemaskiner: 141
Sidefremvisninger på websiden: 393
Antal besøgende via bloglæserprogram: Ukendt, kan ikke måles
Antal websites, der har linket til og sendt besøgende hen til Ølsted-info: 22

Mest sete:
- Ølsted Julemarked
- Duedyssegård er sat til salg som patriciervilla
- Statsministerbesøg på julemærkehjem
- Daginstitutionen Gydebakkens kalender

fredag den 16. november 2007

Borgerforeningen søger kandidater til uddeling af årets guldregn

Kandidaterne kan være enkeltpersoner, klubber eller foreninger, der gør en særlig indsats, og hvis de vælges, så får de en kontant belønning. Læs mere på ølsted.dk.

onsdag den 14. november 2007

Afstemningsresultatet i Ølsted hallen

A 453 (23,4%)
B 86 (4,4%)
C 135 (7,0%)
F 183 (9,4%)
K 11 (0,6%)
O 405 (20,9%)
V 571 (29,4%)
Y 51 (2,6%)
Ø 27 (1,4%)

Blanke 9
Ugyldige 9
Afgivne 1940
Stemmeberettigede 2284

(Fra kommunens hjemmeside).

tirsdag den 13. november 2007

Folketingsvalget er i dag!

Hvis du skulle være i tvivl, så er det i dag, at der er folketingsvalg. Et demokrati fungerer kun, fordi folk rent faktisk bruger tid på at gå ned at stemme, så husk at stem!

søndag den 11. november 2007

Bortgives: Kasse med 20-50 blanke CD-R skiver

CD'erne har tryk på, så de er alt andet end neutrale, og de er på mindre end 700MB (vistnok 650MB), men de virker fint og er velegnede til backup og lign. Henvendelse på tlf. 20331241 mellem 18:00 og 21:00 på hverdage.

Ølsted Håndbold svarer igen om håndboldkampen

Læs artiklen her.

fredag den 9. november 2007

"De Faldne Engle" på Ølsted Kro på torsdag

”De Faldne Engle”
torsdag den 15.november 2007
kl. 19.30 på Ølsted Kro

”De Faldne Engle” giver publikum en festlig aften med muntre og frivole viser fra de gode gamle dage inden verden gik af lave og børnene ikke lærte om livets mysterier i skolen. Som sædvanlig er fællessang en vigtig del af viseaftenerne på Ølsted Kro

Novemberarrangementet i Ølsted Vise og Musikklub byder på ægte nostalgi tilsat en god portion humor, og så er der også lidt til husarerne. Kort sagt en aften med ægte livsglæde.

I sidste halvdel af 1800-tallet havde syngepigerne – eller sangerindeuvæsenet, som de pæne borger-fruer yndede at kalde det - deres storhedstid. Der var på et tidspunkt hele 40 af disse populære etab-lissementer med tribunesang. Nu er der kun er der kun én sangerindepavillon tilbage, nemlig Bak-kens Hvile. Men så er det heldigt, at de gamle og lystige viser kan leve videre i andre sammen-hænge. Det sker bl.a., når De ”Faldne Engle” optræder og dermed yder deres bidrag til at bevare og videreføre den folkekære tradition.

”Vi synger folkelige, frejdige og frivole viser fra før seksualoplysningens tid. Vores repertoire består først og fremmest af de traditionelle syngepigeviser, men ud over det, har vi også ret ukendte viser fra vores bedsteforældres tid. Desuden har vi absolut lødige viser på programmet, hvis der skulle være sarte ører blandt publikum.” Udtaler De Faldne Engle

Det er naturligvis også De Faldne Engle, der har valgt aftenens fællessange, som de synger for og akkompagnerer til.



De Faldne Engle er…
Jette, Yvonne, Wiri , Else-Marie, Niels Flemming og Lasse. Pigerne er i den modne alder, og mændene har hår på brystet.

Den musikalske ledsagelse består af klaver/keyboard, harmonika, guitar og rumsterstang samt sav og skeer – et levn fra den gamle gårdsangertradition.

Gratis entre for medlemmer
Der er gratis adgang for medlemmer, mens entreen er 50 kr. for ikke medlemmer

Som sædvanlig kan øl, vand og kage kan købes til yderst rimelige priser, mens foreningen giver kaffe og te.

Ølsted Vise og Musikklub

søndag den 4. november 2007

Håndbold artikel

Frederiksværk ugeblad har en artikel om håndboldkampen mellem Ølsted IF og Team Arresø her.

Effektivt vægttab



Denne gang handler det om ren reklame - for noget, der virker. En del Ølstedbeboere har efterhånden prøvet madlog.dk, og det har givet store vægttab hos dem, der gider skrive ned, hvad de spiser. Og hvad også er vigtigt - vægttabet ser ud til at holde i længden.

lørdag den 3. november 2007

onsdag den 31. oktober 2007

mandag den 29. oktober 2007

Video fra Olliestedet Open 2007

Så begynder der at video og blog nyheder fra Olliestedets arrangement i skaterhallen. Se bl.a. WDBM. Der er også en resultatliste.

søndag den 28. oktober 2007

Indbrudsbølge i Ølsted

I løbet af sidste uge har der været en række indbrud og forsøg på indbrud, læs mere på Ølsted.dk. Så vær opmærksom og pas også på naboens hus.

Vi er selv skyld i bilkøerne

Trafikforsker Anette Jerup Jørgensen siger, at vi skal udnytte al asfalten på vejene. Det er forkert kun at bruge et spor på vejen, når der er to, også selv om de fletter sammen længere henne. Hun siger at køkultur skaber mere kø - i stedet bør man overhale hvis man kan, og man skal først flette sammen i sidste øjeblik. Hun foreslår lovændringer der skal fjerne køkulturen fra trafikken. Dette har stor betydning for veje som Hillerødmotorvejens forlængelse, hvor nogle trafikanter går meget op i køkultur. Læs mere her.

Anders Fogh skriver om julemærkehjemmet på sin blog

Læs mere her. Julemærkehjemmet optræder lige nu også på adskillige andre blogs rundt omkring, men de henviser stort set alle sammen enten til selve besøget eller til denne blog.

torsdag den 25. oktober 2007

Statsministeren på besøg på julemærkehjemmet

Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen kommer begge på besøg på julemærkehjemmet i Ølsted, i morgen, fredag. Læs mere på Venstres hjemmeside.

Hvem kender denne gerningsmand?



Hvem kan genkende denne mand på billedet, der med et koben i hånden løber væk fra et indbrudsforsøg i Ølsted? Han er slank, høj (?), ca. 20 år og lyshåret. Han var iført en hættetrøje med blå og lyse striber, lyse cowboybukser og bar rundt på et blåt koben. Han var i selskab med en anden gerningsmand, hvis beskrivelse ikke er så klar, og de bar rundt på en stor sportstaske eller babylift.

Dette billede er taget i onsdags, den 24. oktober ca. kl. 11:45. Så hvis du har set to unge fyre med en taske omkring dette tidspunkt i Ølsted by, hører vi også gerne om det.

Skriv til lars@dybdahl.dk

Politikerbesøg på Julemærkehjemmet

Læs mere i Frederiksværk Ugeblad.

onsdag den 24. oktober 2007

Spejderne starter op 28/10

Hej til alle familier der har mindre årige, vi starter op ny på søndag d 28/10/07 kl.11.00 - 14.00.

Dette er familie dag som spejder, vi skal lave noget perle kæde i træ, lave over bål, varmluftballon, drageflyvning(vi brygger den først).
Der vil blive servere et let måltid, ca kl 12.30.
yderlige info Gitte Pløhn Madsen
Mobilnr 4156 2313

søndag den 21. oktober 2007

Ændringer på Ølsted-info.dk

Der er foretaget en del små ændringer på Ølsted-info siden. Jeg har fjernet en del småting, der ikke blev brugt, og rykket nyheder og opdateret information længere op på siden. Til gengæld er de faste links rykket længere ned på siden. Alle links burde dog stadigvæk være der - hvis ikke, så skriv.

mandag den 15. oktober 2007

Ølsted trusser er bedst

Annette Raagaard fra Ølsted fik en femte plads i Nordens største designkonkurrence, læs mere i Frederiksborg Amts Avis.

Affaldshåndbogen 2007 i Hillerød

Hvis man bruger genbrugspladsen i Hillerød, så kan det måske være en god ide at kigge lidt i Hillerød kommunes affaldshåndbog for 2007, som er tilgængelig online som PDF fil.

søndag den 14. oktober 2007

fredag den 12. oktober 2007

torsdag den 11. oktober 2007

søndag den 7. oktober 2007

Ølsted i serie 3

Frederiksværks Ugeblad har en artikel om, at vores fodbold hold nu er i serie 3.

Ny "Wallride" i skaterhallen - se billederne

Læs mere på Olliestedets hjemmeside, og se billederne her.

Ølsted forum er åbnet

Så er der åbnet for, at man kan diskutere Ølsted emner her på ølsted-info.dk. Du kan se nye indlæg øverst til højre, og du skriver i forum'et ved at sende en email til oelsted@googlegroups.com.

Alle er velkommen til at skrive til at skrive om næsten hvad som helst.

Hvis du vil mere end det, så kan du abonnere på indlæg ved at sende en mail til oelsted-subscribe@googlegroups.com, eller ved at bruge RSS.

fredag den 5. oktober 2007

Olliestedet Open 2007

Der er nu planer om skating konkurrence i Ølsted den 27. oktober, læs mere på Olliestedets hjemmeside.

Rod i skaterhallen

Olliestedets hjemmeside er der lagt en stor opfordring til brugerne af skaterhallen om at rydde op efter sig selv, da hallen ellers bliver lukket for adgang.

Ny internet side om trafikdebatten

Nu er der en side, der giver overblik over trafikdebatten, hvor adressen er rimelig nem at huske:

sider.oelsted-info.dk/trafik

Indholdet er stort set magen til det, der tidligere var offentliggjort her på Ølsted-info, men i stedet for en stor tabel med en masse tekst, er bruges nu et kort som man kan klikke på. Det skulle gerne give endnu mere overblik.

Herudover er der lavet en ny sektion i højre side af Ølsted-info, der hedder "Aktuelle emner", hvor der også er et link til siden.

Billedet til højre er i øvrigt taget i dag, og viser Ølsteds mest travle fortov, som dog ikke er Ølsteds mest imponerende fortov.

Borgerkanalen #5 er udkommet

Den er husstandsomdelt, men hvis du ikke skulle have set den endnu, så ligger den også tilgængelig online her (PDF fil).

Sidste frist for storskraldstilmelding: 12. oktober

Tilmelding på 56250560. Det afhentes 22. oktober. Mere information på kommunens hjemmeside (PDF fil).

torsdag den 4. oktober 2007

Flyttet til oelsted-info.dk

Bloggen er omdøbt til "Ølsted info" og flyttet til adressen www.oelsted-info.dk. Den gamle adresse virker stadigvæk, den omdirigerer automatisk til den nye adresse.

Kommunen får 16 mio. kr. i særtilskud af staten

I dag har indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fordelt 196 mio. kr. i særtilskud til kommuner i hovedstadsområdet med økonomiske problemer, og Frederiksværk-Hundested kommune har fået 16 mio. kr. Læs mere på indenrigsministeriets hjemmeside. Hillerød fik 7 mio. kr. og Frederikssund fik 20 mio. kr.

tirsdag den 2. oktober 2007

Artikel om trafikborgermødet

Frederiksværk ugeblad har skrevet en artikel om borgermødet i Ølsted. Artiklen indeholder både statistik, udmeldinger fra borgmesteren samt trafikstatistik.

søndag den 30. september 2007

Oversigt over trafikproblemer

Der har været en del forvirring omkring, hvad der reelt er af problemer i Ølsted. Jeg har forsøgt at lave en oversigt, se den her.

Der er desuden et kort, der giver et visuelt overblik.

Sig til, hvis der mangler noget.

ØIF vandt i fodbold uden kamp

Læs mere på ølsted.dk.

Loppemarked i Store Lyngby i dag

Det vælter ind med besøgende her på Ølsted Bloggen, fordi vi optræder som søgeresultat på Google for søgninger på loppemarkedet i St. Lyngby - hvorimod deres egen hjemmeside ikke gør det. Så for at gøre tingene lidt nemmere, gentager vi her adressen til hjemmesiden for loppemarkedet i Store Lyngby i dag: http://www.loppemarkedet.net/

Så må vi håbe, at alle finder vej.

Ølsted Kro søger kok og tjener

Læs mere hos OFiR.

fredag den 28. september 2007

Borgermøde om trafik

Borgermødet i går blev en succes. Der var omtrent 120 fremmødte, og også godt fremmøde fra byrådet. Herved blev trafikken i Ølsted gjort til et væsentligt emne i kommunalpolitikken.

onsdag den 26. september 2007

Mød op til borgermødet om Ølsted trafik!

Så er det nu, at der er borgermøde om trafik i Ølsted. Der er ikke afsat penge til trafikforbedringer, men der har heller aldrig været en plan for, hvad man egentlig har tænkt sig at gøre i Ølsted. Hvis vi skal have en fornuftig planlægning af trafik og andet i Ølsted fremover, så er det vigtigt med et stort fremmøde.

Så derfor, mød op, hvis du kan.

Mødet foregår i hallen, og starter kl. 19:30.

Quality Pellets udvider

De har fået godkendt udvidelse af deres erhvervslokaler, se mere på kommunens hjemmeside.

Politikere på rundtur med trafikgruppen

4 byrådspolitikere tog imod invitationen om at komme rundt med trafikgruppen, se mere i Frederiksværk Ugeblad.

Rundkørsel bygges ved Kregme syd

Etableringen af rundkørsel ved Kregme Syd påbegyndes nu - se mere på kommunes hjemmeside.

Tilfredshedsundersøgelse for børnepasning

Frederiksværk Ugeblad har en artikel om, at kommunen vil lave en tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene til børn i daginstitutioner og i dagpleje. Artiklen indeholder billeder fra børn i Ølsted Børnehus.

Quality Pellets søger maskinmester eller ingeniør som vedligeholdelseschef

Quality Pellets i Grimstrup har indrykket annonce hos StepStone.

søndag den 23. september 2007

fredag den 21. september 2007

Plakat om borgermødet om trafik i Ølsted

Så er der sat plakater op i byen med opfordring om at dukke op til borgermødet den 27. september kl. 19:30. Hvis du ikke har set plakaten, så kan du se den her på trafikkaos.dk hjemmesiden. Du skal have Adobe Acrobat Reader installeret på computeren for at kunne se det.

Kommunal dialog på gadeplan

To af kommunens medarbejdere har været på besøg i Ølsted for at forbedre dialog. Nogle af emnerne der blev berørt, var trafiksituationen i Ølsted. Læs mere i Frederiksborg Amts Avis.

Nyt på Ølsted Bloggen: huse sat til salg

Der er tilføjet en ny funktion her på Ølsted Bloggen. Hvis der bliver sat et hus til salg i Ølsted, så bliver det automatisk vist øverst til højre i Ølsted Bloggen, under "Diverse".

Medhjælper til Ølsted SFO 30 timer/uge

Mere information hos Ofir.

torsdag den 20. september 2007

Loppemarked i St. Lyngby

Så er der igen loppemarked i St. Lyngby, den 30. september. Se mere på deres hjemmeside.

tirsdag den 18. september 2007

Kalenderforbedring

Kalenderen øverst på Ølsted bloggen viser nu også flagdage, helligdage, ugenumre og diverse andet. Selve Ølsted kalenderen er dog ikke ændret - så hvis du abonnerer på kalenderen, så får du ikke alt dette ekstra med.

onsdag den 12. september 2007

Ungdomsskole tilmelding begyndt

Tilmelding til ungdomsskoleholdene er begyndt, se mere på www.halsnusk.dk.

Borgermøde om trafik

Der er borgermøde om trafikken i Ølsted den 27. september kl. 19:30, arrangeret af trafikgruppen. En af deltagerne vil være borgmesteren. Kilde: Frederiksværk Ugeblad.

mandag den 10. september 2007

Udvidelse af skolen udskydes

Vores borgmester regner med at udskyde udvidelsen og moderniseringen af Ølsted Skole, ligesom at den ny daginstitution i Kregme Syd bliver udskudt, bl.a. på grund af, at der sælges færre grunde i Kregme Syd. Læs mere i Frederiksværk Ugeblad af 5. september, side 2. Til gengæld skrider udvidelsen af Daginstitution Gydebakken fremad.

Motorcykelbesøg på julemærkehjemmet

Via siden MotorcykelGalleri.dk var der arrangeret motorcykelbesøg på julemærkehjemmet. Se billeder og læs mere i Frederiksværk Ugeblad.

Ølsted områdekort

Udover Ølsted kortet, så er der nu også et områdekort, som viser kommunegrænse og postdistriktsgrænse. Der er link til det ude i højre side, og det kan også ses herunder.


Vis stort kort

fredag den 7. september 2007

Bodyfit.dk holder åbningsreception i dag

Bodyfit.dk holder åbningsreception for alle, i dag, fredag, mellem 16:00 og 18:00, på Byvej 1, hvor de har åbnet en butik.

torsdag den 6. september 2007

Græse er nævnt i Google Sightseeing

Bakken mellem Græse og Frederikssundsvej, hvor der sælges frugt og grønt, er nævnt på Google Sightseeing.

Kalenderen under forandring

Google er ved at ændre i deres kalendersystem, hvilket betyder at kalendervisningen i højre side på Ølsted Bloggens hjemmeside har været ude af drift et kort stykke tid. Desuden virker "Vis mere" linket ikke lige for tiden. Hvis du abonnerer på kalenderen i dit eget kalenderprogram, skulle det dog fortsat virke, som det plejer.

onsdag den 5. september 2007

Det radikale venstre er gået på Youtube



Hvis din computer er nogenlunde opdateret med software, så kan du klikke på videoen herover og se den.

Uenighed i trafikgruppen

Ifølge et læserbrev i Frederiksværk Ugeblad har Stig Hansen meldt sig ud af trafikgruppen pga. en diskussion om dennes politiske neutralitet.

Ølsted og Omegns Folkedanserforening starter op i morgen

Ølsted og Omegns Folkedanserforening starter op i morgen. Alle er velkommen til at kigge ned i hallen i morgen kl. 20:00, uden at det koster noget.

Legepatrulje på Ølsted skole

Frederiksværk Ugeblad har skrevet en artikel om Ølsted skoles legepatrulje, der forbedrer frikvartererne.

Ny anmeldelse af høstrevyen

Læs mere i Frederiksværk Ugeblad

tirsdag den 4. september 2007

Vores kommune i TV2 Lorry

Vores kommune blev nævnt i TV2 Lorry her til aften. Det handlede om, at vores kommune er den kommune i Danmark, der har færrest lærer-uddannede lærere i skolerne, og derfor vil give efteruddannelse til de ikke-uddannede. Læs mere hos TV2 Lorry eller Frederiksborg Amts Avis.

mandag den 3. september 2007

Derfor stoppede S-togene

Her er en artikel, der beskriver hvorfor alle S-tog stoppede i lørdags: Ingeniøren - om kort tid skal der hamres tusindvis af store pæle ned i jorden lige op mod facaden til S-tog kontrolcenteret, som fundament til det nye rigsarkiv, så det bliver spændende at se, om det sker igen.

lørdag den 1. september 2007

Boligsalg: åbent hus på stokrosevej

Der holdes åbent hus på stokrosevej 8 i morgen kl. 13:00. Se mere info på EDCs hjemmeside.

Alle S-tog holder stille

Movia hjemmesiden og trafikinfo.dk er ude af stand til at informere om det, så selv om det ikke helt er Ølsted-relateret, så viderebringes nyheden her.

onsdag den 29. august 2007

Hillerød Kræmmermarked og Festlig Fredag i Frederiksværk

Så er det igen tid til Hillerød Kræmmermarked, fra og med i morgen. På fredag holdes der desuden længe åbent i Frederiksværk, med diverse underholdning. Klik på dem i kalenderen for mere info.

tirsdag den 28. august 2007

søndag den 26. august 2007

lørdag den 25. august 2007

Interview med den nye skoleleder på Ølsted Skole

Frederiksborg Amts Avis har interviewet Peter Rasmussen, som er den nye leder på Ølsted Sogneskole. Læs artiklen her.

Udsættelse på plan om ekstra tog

Lokalbanen har problemer med at skaffe lokomotivførere, så planerne om flere tog er indtil videre udsat. Mere info: artikel i Frederiksborg Amts Avis

Besøgsstatistik for Ølsted Bloggen

Jeg har opgjort besøgsstatistikken for de sidste 7 dage. Der har været 125 unikke besøgende, heraf har flere besøgt siden adskillige gange, hvilket har givet 535 sidefremvisninger. 52 af disse 125 unikke besøgende har besøgt siden tidligere, og er altså gengangere.

Følgende er ikke talt med i ovenstående statistik: Søgemaskiner der kigger ind, folk der læser Ølsted Bloggen vha. et bloglæsningsprogram, visninger af Ølsted kortet, Google Maps søgninger på Ølsted kortet, visninger af Ølsted kalenderen i andre sammenhæng samt visse besøgende der falder i en bestemt teknisk kategori.

Hvis man lægger en nyhed ind på Ølsted bloggen må den derfor regnes med at blive set af mindst 100 personer, sandsynligvis en hel del mere. Jeg ved, at nogle af læserne er journalister, der holder sig orienteret ved hjælp af bloglæserprogrammer.

torsdag den 23. august 2007

Anmeldelse af Cirkus Baldoni

Har man lyst til at gå i børnecirkus med sine børn en lummer sommeraften? Ikke umiddelbart... men når nu der er cirkus i nærheden må chancen udnyttes. Cirkus Baldoni leverede en god forestilling, og formåede at gøre en almindelig torsdag aften til en herlig oplevelse - en god omgang mental wellness.

Der var både manden, der pustede en blå ballon op så kravlede ind i den, fantastiske klovne, tryllekunstner af forskellige slags, akrobatik og levende dyr. En enkelt familiefar blev også på det yderste involveret i et cirkusnummer, og så var der selvflg. også en rigtig cowboy og en løve.

søndag den 19. august 2007

2 artikler i Frederiksborg Amts Avis om Ølsted

Mand reddet fra druknedøden ud for Store Havelse Strand fredag eftermiddag

og:

Rejsegilde for rytterhusene i Ølsted (og lidt om boligpriser)

425 biler i timen forbi Ølsted pizzaria

Trafikgruppen har i går, lørdag, foretaget trafiktælling i Ølsted, og resultatet er: 425 biler og 10 busser passerede Ølsted Pizzaria på en time, svarende til 7 biler i minuttet.

Resultaterne er lagt ind i regneark, som kan hentes på trafikgruppens hjemmeside, www.trafikkaos.dk.

lørdag den 18. august 2007

tirsdag den 14. august 2007

Blokering af Byvej og H.J. Henriksensvej

Lokalbanen har planlagt at blokere for Ølsted Byvej den 20. august kl. 20:00 til 06:00 - og H.J. Henriksensvej bliver blokeret den 17. august kl. 20:00 til 06:00. Se i øvrigt kalenderen.

Årsagen er sporarbejde.

65.000 nye trafikanter i trafikken - pas på dem!

I disse dage begynder en masse børn at færdes mere selvstændigt i trafikken end de nogensinde har gjort før. Til at begynde med laver de flere fejl, så vi skal være ekstra opmærksomme på at de ikke kommer galt af sted, både som forældre og som medtrafikanter.

Der er en række artikler på nettet om emnet, men jeg vil her henvise til hjemmesiden sikkertrafik.dk:
Husk, at børn kopierer de voksne, så vær et godt forbillede.

mandag den 13. august 2007

Når du ser et stjerneskud...

Her til aften er der rigtig, rigtig gode chancer for at se masser af stjerneskud på himlen, da alle betingelser for det er opfyldt. Mere info:

søndag den 12. august 2007

Kort over Ølsted



Der ligger nu et kort over Ølsted på Google Maps, og der er et link til det, øverst t.v. på Ølsted Bloggen. Hvis man har Google Earth installeret på sin computer, så kan man også klikke her, og se kortet i Google Earth.

torsdag den 9. august 2007

Opdateringer fra kirkebladet

Så er alle datoer og tidspunkter for Ølsted sogn fra kirkebladet august/september lagt ind i kalenderen.

onsdag den 8. august 2007

Boligsalg i Kregme Syd går sløvt

Kun 3 ud af 68 grunde er blevet solgt.

Se mere i Frederiksborg Amts Avis.

Elektroværket i frederiksværk er solgt

Læs mere i bladet Ingeniøren. Ingeniøren har dog skrevet mandens navn ukorrekt, da hans rigtige navn er Konstantin (Valentinovich) Zhevago (Константин Жеваго). Han er 31 år gammel og en af Ukraines rigeste forretningsfolk, og tjente sine penge på et tidspunkt, hvor Ukraine havde store problemer med korruption. Her er vistnok den første artikel om emnet, hos 3F.

tirsdag den 7. august 2007

Sporarbejde

I forbindelse med, at der udføres sporarbejde på Frederiksværksbanen, indsættes der busser i stedet for tog i visse perioder på dagen mellem 10. august og 6. september. Yderligere oplysninger på lokalbanens hjemmeside.

mandag den 6. august 2007

Afskedstur med Y-tog

Dansk Jernbaneklub og Lokalbanen arrangerer en afskedstur for de gamle Y-tog den 12. august, og de kommer også forbi Ølsted på vejen. Mere info her.

søndag den 5. august 2007

Ølsted høstrevy - billetsalg er begyndt

Så er billetsalget til høstrevyen begyndt...

Trafikkaos

Så er trafikkaos hjemmesiden netop blevet opdateret - de har udsendt en email om dette - desværre kan jeg ikke lige gennemskue, hvad det nye er.