søndag den 1. november 2009

YouSee har fået nyt netværksnummer

Hvis du er en af dem, der har mistet størstedelen af de digitale TV-kanaler her til morgen, så skyldes det sandsynligvis at det gamle "netværksnummer" for Ølsted er nedlagt, og du skal nu bruge et nyt.

YouSee har lavet en meget uspecifik driftsinfo om det - I praksis skal du gøre det, at du skal gå ind i Abonnements-opsætningen på din digital modtager, og indlægge netværksnummeret/netværksID 00150 ind. Herefter henter modtageren de nye TV-kanaler og det hele skulle virke igen. Se yderligere oplysninger her på YouSee's kundeservice-side om netværksnumre.