mandag den 15. november 2010

Kommunen har vedtaget 8/3 modellen for skolerne

Frederiksborg Amts Avis har i dag en artikel om at Ølsted Skoles skolebestyrelse træder af - skolebestyrelsen har begrundet det med at kommunen arbejder som om at 8/3 modellen allerede var uformelt vedtaget, men kommunikerer som om at alt er åbent og dermed sætter skolebestyrelsen på overarbejde uden grund. Dvs. at skolebestyrelsen udelukkende bliver involveret, fordi kommunen så bagefter kan sige, at skolebestyrelsen var med til at beslutte 8/3 modellen, på trods af at den reelt allerede er vedtaget.

I den sammenhæng udtaler næstformanden i Udvalget for Familie og Børn, Kirsten Lauridsen, at skolebestyrelsen stadigvæk kan nå at komme med input til 8/3 modellen.

Læs mere her.