fredag den 14. august 2009

Sommerkomsammen og fugleskydning

Søndag d. 23. august afholdes den årlige familie- og sommerkomsammen på Stadion, Hovedgaden 1. Der lægges ud kl. 12 med GRATIS sildebord til byens borgere, der igen i år er sponseret af SuperBrugsen i Ølsted. Til børn og dem der ikke kan lide sild, vil der være leverpostej og spegepølse. Øl, vand, snaps, is og slik kan købes til fornuftige priser.

Kl. 13 går det løs med den traditionsrige Fugleskydningskonkurrence og konkurrencerne i luftgeværskydning og pilekast.

Fuglekongen får en platte, en præmie og ikke mindst hæderen.

Der følger INGEN specielle forpligtigelser med titlen.

For børnene vil der blive arrangeret skattejagt.

Støt borgerforeningen! Køb lodseddel/skydekort. Pris 10 kr. pr. stk., 5 stk. 40 kr.

Hvis du har lodseddel/skydekort kan GRATIS få et skyttenummer og skyde ved Fugleskydningsarr. søndag d. 23. august.

Sælges ved SuperBrugsen førstkommende lørdag og søndag kl. 10-13.