torsdag den 22. november 2007

Muligvis sundhedsrisiko ved mælken fra Borup mejeri

Hvis man kigger lidt nærmere på nyhederne, så må Ritzau have udsendt to forskellige nyheder. Den første gik online på TV2 Lorry ca. 16:31, og sagde at der var rengøringsmiddel i mælken. Det var denne samme besked, der gik ind på Jyllands-Posten og Berlingske kort tid efter. TV2 Lorry sendte så en ny artikel ud her, som siger, at det formodentlig var rengøringsmiddel.

Det vigtige her er, at beskeden "mængderne er så små, at de ikke udgør nogen sundhedsrisiko" er fjernet fra den anden besked, ligesom at det ikke længere står klart, hvad det er for et kemikalie, der var i mælken.