Så er høstrevyens hjemmeside for 2009 klar her, dog mangler programmet stadigvæk, men vi har netop modtaget følgende fra ølsted.dk, gengivet så præcist som muligt:
Høstrevy 2009
Lørdag den 5. september kl. 18 i Ølsted Hallen
Billetter kan købes ved SuperBrugsen lørdag den 15. aug. kl. 10-12, og fra søndag den 16. aug. til og med søndag d. 30. sept. i SuperBrugsens kiosk.
Ølsted Høstrevy er en af de få overlevende lokale revyer i Nordsjælland. Revyen har spillet hvert år siden 1987, hvor Ølsted Hallen blev bygget. Høstrevyen støttes med sponsorgaver fra mange af de lokale forretninger og håndværkere i Ølsted og omegn. Gaverne kan vindes ved et amerikansk lotteri i løbet af aftenen.
Vi starter med en god middag, og derefter spiller revyen i 2 akter – i alt ca. halvanden times tid, hvor vi med et glimt i øjet vil kommentere på livets gang – både i Ølsted og i samfundet i øvrigt.
Og så er der bal bagefter…….
Aktørerne har alle en eller anden tilknytning til Ølsted – lige som alle de andre involverede i øvrigt. Og i år har vi fået forstærkning!
Aktører:
Tina Petersen, Lonnie Jensen, Lene Sandberg, Helle Antonisen, Rikke Jørgenen, Lars Kirkegaard, Jan Andersen og Flemming Didriksen.
Tekster:
Aktørerne og Anette Raagaard
Musik:
Simon Joel på keyboard/klaver, Jacob på bas, Rune på trommer
Lys og lyd:
Christian Jensen og Søren Bendtsen
Make up:
Hanne Solhøj
Regissører:
Lars Larsen og Heidi Jensen
Op til og under festen gør mange frivillige hjælpere fra Ølsted et stort stykke arbejde for, at det skal blive en god fest.
Pris:
275 kr. pr. billet, der dækker 3 retters menu, revy og dans til levende musik.
RABAT – RABAT – RABAT – RABAT – RABAT
Bundter à 10 billetter for KUN 2.500 kr.
- Så hank op i dine naboer og genboer og tag dem med til Høstrevy!