tirsdag den 18. november 2008
Trafikuheld ved Ølstedvej gav strømafbrydelse
To biler stødte i dag sammen ved 3-tiden, ved krydset Ølstedvej/Gydebakken. Den ene bil ramte en telefonpæl som knækkede - men der var heldigvis ingen større personskade. Politiet og DONG var tilstede. En af konsekvenserne var, at flere huse og gadebelysningen måtte undvære strøm i et stykke tid.
mandag den 17. november 2008
2 samtidige julemarkeder i Ølsted
Der er arrangeret julemarked på Bavnager 3 den 29. og 30. november fra 10:00-15:00. Sidstnævnte er på samme dato som julemarkedet i Ølsted-hallen. Se mere i kalenderen.
søndag den 16. november 2008
Borgerforeningen søger kandidater til årets guldregn
Borgerforeningen efterlyser kandidater til årets guldregn-uddeling. Læs mere her.
lørdag den 15. november 2008
Berendsen Tekstil får Svanemærket ved ministerbesøg
Miljøminister Troels Lund Poulsen var den 13. november på besøg hos Berendsen Tekstil i Ølsted for at overrække det første svanemærke til en vaskerivirksomhed i Danmark. Læs mere i Frederiksborg Amts Avis.
onsdag den 12. november 2008
Strø Bjerge Ås kommer med i Kongernes Nordsjælland
Byrådet har vedtaget, at Strø Bjerge Ås, som slutter ved Ølsted, kommer med i nationalparken Kongernes Nordsjælland. Læs mere i Frederiksborg Amts Avis.
50-årig fra Ølsted anholdt for spirituskørsel
Kl. 1620 i går standsede en politipatrulje en varebil på Frederikssundsvej, hvor føreren skønnedes spirituspåvirket. Føreren, en 50-årig mand fra Ølsted, blev alkometertestet, anholdt og blodprøve udtaget. Se Politiets døgnrapport.
onsdag den 5. november 2008
Eksprestoget stopper i Ølsted
På eurodrivers.dk oplyses det, at eksprestog-afgangen til januar har følgende stop: Hundested, Vibehus, Frederiksværk, Ølsted, Skævinge, Hillerød. Ll. Kregme er ikke med i denne liste, til forskel fra artiklen i Frederiksværk Ugeblad - men begge oplyser at der kommer 3 afgange fra Ølsted station i timen.
3 tog i timen - men ikke 20 minutters drift
Frederiksværk Ugeblad har en artikel om de nye togtider fra 11. januar. Der kommer 3 tog i timen, og farten sættes op - men der er tale om 30-minutters drift med et enkelt eksprestog i timen derudover.
Mistænkelig opførsel på Minivej i nat
Fra nattens politirapport:
Kl. 0129 anmeldtes, at en beboer på Minivej, havde observeret 2 personer i indkørslen, der løb fra stedet, da de blev opdaget.
De mistænkelige signaliseres som:
A: mand, østeuropæer, 175-180 cm, karseklippet, muskuløs, iført grøn kamuflage-jakke,
og
B: mand, østeuropæer, 175-180 cm, iført mørkt/sort tøj.
Kl. 0129 anmeldtes, at en beboer på Minivej, havde observeret 2 personer i indkørslen, der løb fra stedet, da de blev opdaget.
De mistænkelige signaliseres som:
A: mand, østeuropæer, 175-180 cm, karseklippet, muskuløs, iført grøn kamuflage-jakke,
og
B: mand, østeuropæer, 175-180 cm, iført mørkt/sort tøj.
lørdag den 1. november 2008
Artikel om arkitekten bag flere bygninger i Ølsted
Frederiksværk Ugeblad har en artikel om kommunens arkitekt, der har stået bag bl.a. udbygning af Ølsted skole, udvidelser af Ølsted hallen og Daginstitutionen Gydebakken. Læs mere her.
Abonner på:
Opslag (Atom)