torsdag den 20. januar 2011

Trafikforbedringer sættes i gang

Kommunen oplyser, at entreprenør Lars Voss har vundet opgaven med at lave trafikforbedringer i Ølsted, samt at de regner med at det påbegyndes midt i marts 2011.

tirsdag den 18. januar 2011

torsdag den 13. januar 2011

Spritbilist anholdt på Frederikssundsvej

Kl. 1720 standsede en patrulje på Frederikssundsvej en spirituspåvirket fører af en personbil. Føreren, en 33 årig mand fra Frederiksværk, alkometertestet, anholdt og indbragt til prøveudtagning. Fra politiets døgnrapport.

tirsdag den 11. januar 2011

Masser af debat om skolestrukturreformen

Denne uges Frederiksværk Ugeblad indeholder mange debatindlæg om den kommende skolestruktur. Bl.a.:

* Nogle argumenterer for en fødeskolestruktur, hvor to skoler har de laveste klassetrin, og en enkelt skole har de højeste klassetrin
* Nogle argumenterer generelt imod at ændre på skolestrukturen
* Lærerne på Kregme Skole har et indlæg om at lave fødeskoler, og siger at de deraf følgende transportproblemer kan løses med shuttle busser
* Det udpeges, at byrådets lærermedlemmer ikke erklærer sig inhabile, selv om deres ansættelse står på spil.
* 8/3 modellen beskyldes for at beskytte visse lærere mod fyring
* Flere anklager reformen for at løse besparelserne på en ineffektiv måde
* Der foreslås at Kregme skole lukkes

Læs mere her og her.

Fuldkornspizza hos Landevejsgrillen

Landevejsgrillen, som nu hedder Landevejens Pizzeria og Grill, finder på nyt: fuldkornspizza. Læs mere i Frederiksværk Ugeblad eller på hjemmesiden som vist ikke er opdateret endnu.

Bus væltet i Ølsted

Pga. glat føre kørte en bus i grøften på Gydebakken. Læs mere på forsiden af Frederiksværk Ugeblad.

lørdag den 8. januar 2011

torsdag den 6. januar 2011

Informationsmøde om skolestart i Distrikt Syd

Forældre til børn, der skal starte i kommunens nye 8/3-fusionerede skoledistrikt syd (Ølsted+Kregme+Magleblik) er af kommunen indkaldt til et møde på Magleblik skolen den 18. januar 2011.

Fem tyve begik indbrud i SuperBrugsen og blev anholdt

Natten til den 5. januar begik et antal mænd fra ex-Jugoslavien indbrud i SuperBrugsens depot, og tyvene blev fanget af politiet kort efter. Læs mere i Frederiksværk Ugeblad eller Frederiksborg Amts Avis.

mandag den 3. januar 2011

SuperBrugsen ombygger for 10 mio. kr.

SuperBrugsen har ansat en ny uddeler, og vil investere 10 mio. kr. i ombygninger i SuperBrugsen - dette bliver udført uden at butikken lukkes under om bygningen. Læs mere i Frederiksværk Ugeblad.